5. marts 2020

Ungdomsborgmester: Tid til at genopdage fritidspædagogikken

Debat: Der er brug for at genfinde og udbrede det gode fritidsfællesskab. For mange fritidsklubber i København er halvtomme, skriver kommunens børne- og ungdomsborgmester.

Af Jesper Christensen (S)
Børne- og ungdomsborgmester, København

Bragt i Altinget

I dag er kun cirka 20 procent af Københavns unge meldt ind i en fritidsklub, og stikprøver viser, at ungdomsklubberne kun bliver brugt af cirka 5 procent af de unge.

Der er en tendens i øjeblikket til, at unge vælger fysiske fællesskaber fra, og når det sker, mister vi også muligheden for hjælpe gode fællesskaber i gang.

Jeg er selv blevet hjulpet ind i sådan et fællesskab af en engageret fritidspædagog, der tog fat i mig, da jeg var barn i Tingbjerg. Han fik mig ned i klubben, og her blev jeg lukket ind i et helt andet fællesskab end det, der var derhjemme eller i skolen. 

Tilbuddene var unikke. Vi havde en af Danmarks første byggelegepladser. Du kunne lave lokal-tv. Du kunne fremkalde farvefoto, ride, sejle. Du kunne stort set alt.

Og samtidig var du en del af et fællesskab med voksne, der brændte for det fritidspædagogiske og troede fuldt og fast på, at her var der en opgave, som det virkelig gjorde en forskel, at de påtog sig – for det nære samfund og for de lokale børn.

Klubber er halvtomme

Det var klubber med en bomstærk kultur som Vesterbro Ungdomsgård, der hittede med Kattejammer-rock tilbage i 1970’erne, og Thomas P. Hejle, som var arnestedet for hiphoppens udvikling i København i 1980’erne.

Begge klubber lever i bedste velgående og er fyldt til bristepunktet med unge, der finder alt det bedste i fællesskab og fritidsliv.

Men der er også klubber, der er halvtomme, og hvor aktiviteterne bliver færre og bevillingerne mindre. Jeg tror ikke på, at det er, fordi behovet for et godt fællesskab er væk – tværtimod. Men de unge har så mange muligheder, at hvis ikke tilbuddet er lige på kornet, så vælger de noget andet.

Det kan være computeren derhjemme, hvor fællesskabet er med de andre, der spiller, rundt i verden, og der er også en gruppe unge, der vælger gaden og leder efter de steder, hvor de kan være i fred.

Her kommer fællesskabet let til at handle om fester og rusmidler, og så er det let at komme på kant med beboerne i de områder, hvor de hænger ud, og måske også med politiet.   

De unge kan ikke tvinges i klub

Jeg tror ikke på, at vi kan tvinge de unge i klub eller overvåge dem. Men jeg tror fuldt og fast på, at engagerede fritidspædagoger kan gøre en kæmpe positiv forskel i et ungt liv.

Derfor skal vi sørge for, at de unge i byen har nogle gode alternativer til at mødes på gaden, og vi skal bygge på det, der virker, og har bevist sit værd gennem de sidste 50 år.

Det ligger ligefor, og derfor er det også noget af det, som vi i Københavns Børne- og Ungdomsudvalg vil satse på frem mod budgetforhandlingerne.

Vi skal ikke opfinde noget nyt, men genfinde og udbrede det, der virker. Det behøver ikke være så svært, og det behøver sådan set heller ikke at være dyrt.