6. marts 2020

Borgmester, forældre og unge: Vi skal gøre noget ved dykket i trivslen

Debat: Den københavnske folkeskole klarer sig godt på det faglige, men trivslen går den forkerte vej, og det skal vi gøre noget ved.

JESPER CHRISTENSEN, Børne- og ungdomsborgmester i København (S)

KIRSTEN BIRK LASSEN, Formand for Skole og Forældre i København

UNGERÅD KBH

Bragt i Skolemonitor

Der er rigtig meget at glæde sig over, når man er tæt på den københavnske folkeskole. Uanset om man er elev, forælder eller politiker, er det godt at se, at folkeskoleeleverne i København for første gang er over landsgennemsnittet i afgangseksamen. Vi er også fælles om at glæde os over, at flere og flere skoler løfter elevernes faglige niveau mere end gennemsnittet, for vi skal have en folkeskole, hvor der er plads til alle.

Faglighed er vigtigt, men trivsel er mindst lige så vigtigt, og her er der brug for, at vi gør mere. Fredag 6. marts er folkeskolernes trivselsdag – her er der aktivitet og projekter på skolerne.  Den seneste trivselsmåling er netop offentliggjort, og selvom København ligger fint i forhold til landsgennemsnittet, går det som i resten af landet den forkerte vej.

Et centralt spørgsmål i trivselsmålingen for 4. – 9. klasse handler om mobning. Her siger 90,1 procent af eleverne, at de 'sjældent' eller 'aldrig' oplever at blive mobbet. Det er et fald på 1,3 procentpoint fra sidste år og den forkerte vej i forhold til målet om 95 procent, der aldrig oplever mobning.

Vi kan gøre det bedre

Det er en gennemgående mærkesag for Ungeråd KBH at arbejde for at forbedre unges trivsel. I tæt samarbejde med Børne- og Ungdomsudvalget i København arbejder rådet for at sørge for, at alle har det godt i skolen.

Mobning kan være ødelæggende, og derfor er det også et af de mål, som vi ikke må slække på. Børne- og Ungdomsudvalget har netop vedtaget, at alle skoler skal have en klar systematik for, hvornår og hvordan elevtrivsel drøftes. Forvaltningen skal derfor lave en model for, hvordan der på skolerne kan arbejdes endnu mere målrettet med elevinvolvering og elevindflydelse.  Her kommer alle skolens parter til at spille en rolle.

Det er vigtigt for forældrene, at børnene lærer noget. Men forældre ved også, at forudsætningen for god læring er god trivsel. Vi ved, at forældrenes deltagelse i barnets skolegang har stor betydning for barnets trivsel – særligt i de tidlige skoleår. Det er derfor vigtigt, at vi får alle forældre inddraget fra skolestart, så alle børn har mulighed for at opleve deres forældre være nysgerrige og nærværende i forhold til, hvad børnene lærer, deres venner og deres fællesskab. Derfor er det så vigtigt, at både kommunen og den enkelte skole fastholder fokus på god trivsel og på, at vi kan gøre det bedre, end vi gør i dag.

Sociale medier har ændret virkeligheden

Vi har også brug for hele tiden at være opmærksomme på, at det, der presser børn i dag, ikke nødvendigvis er det samme som i går eller i morgen. Med smartphones og sociale medier er virkeligheden ændret drastisk.

Samtidig skal vi også være opmærksomme på, at normerne ændrer sig langt hurtigere end tidligere. Det, der var i orden at sige for bare få år siden, kan nu blive oplevet som dybt krænkende. Her har vi brug for at være i tæt dialog på tværs af generationer, så vi ikke bare får en mere faglig folkeskole, men også får en folkeskole, der hele tiden tilpasser sig eleverne.

Det er noget af det, som Ungeråd KBH allerede er langt fremme med, og rådet arbejder netop nu på et politisk forslag om at opdatere kommunens skabelon for skolernes mobbestrategi med udgangspunkt i rådets anbefalinger.

Vi skal arbejde på alle fronter, og vi skal arbejde sammen, så trivslen altid er helt oppe på dagsordenen – den politiske, forældrenes og elevernes.