11. oktober 2019

Mere robust skolestruktur ved byggeri af nye skoler

Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes forslag til justeret skolestruktur i fire områder med byggeri af nye skoler.

Kapaciteten på de københavnske folkeskoler kan udnyttes bedre. Derfor har politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget besluttet, at der skal udarbejdes forslag til justeringer af skolestrukturen i fire byområder, hvor der skal bygges nye skoler i de kommende år. Målet er at sikre økonomisk og fagligt bæredygtige skoler med en blandet elevsammensætning på tværs af social og etnisk baggrund.

København vokser med over 1.000 børn om året, og der skal bygges op mod 10-15 nye skoler over de næste 20-25 år. Men selvom byen vokser, og flere københavnske forældre vælger folkeskolen til i disse år, så er der stadig en del københavnske klasseværelser, hvor for mange stole står tomme.

Særligt i udskolingen har nogle skoler mange klasser med få elever. I mere end hver femte af byens 8. klasser er der 18 eller færre elever. Udsivningen i udskolingen skyldes dels, at mange københavnske børnefamilier fortsat vælger at flytte ud af byen, inden børnene bliver store samt, at mange elever skifter skole i de store klasser.

For mange små klasser giver udfordringer

Det udfordrer både fagligheden, økonomien og trivslen på de skoler, hvor der er mange klasser med kun få elever.

Fagligheden bliver udfordret, fordi det er svært at have et varieret og attraktivt udbud af linjer og valgfag i udskolingen, hvis der er for få elever i klasserne.

Skolens økonomi bliver udfordret, fordi det i gennemsnit koster det samme at drive en skoleklasse, cirka 1 mio. om året, uanset om der er 16 eller 24 elever i klassen.

Trivslen bliver udfordret, fordi små klasser øger risikoen for utidige klassesammenlægninger, og fordi det er svært at skabe et inspirerende ungdomsmiljø i udskolingen på skoler med få klasser og få elever tilbage i klasserne.
 

Forslag omfatter nye skoler i Ørestad, Valby, Nordhavn og Nørrebro

København har i dag en model for skolestruktur, hvor hver skole har én matrikel og ét skoledistrikt. Det har også været kendetegnende ved etableringen af nye skoler.

Forvaltningen skal nu i samarbejde med de lokale aktører udarbejde forslag til at justere skolestrukturen i fire byområder, hvor der skal bygges nye skoler. Det drejer sig konkret om følgende fire kommende nye skoler: Skolen på Hannemanns Allé i Ørestad, Skolen på Torveporten i Valby, Skolen på Levantkaj i Nordhavn og Skolen i De Gamles By på Nørrebro.

Forslagene skal tage udgangspunkt i, at der på de fire nye skoler skal etableres et samarbejde og en organisatorisk sammenhæng med nogle af de eksisterende eller kommende naboskoler.

Det kan f.eks. være som basis- eller udskolingsafdelinger, selvstændige basis- eller udskolingsskoler i et skolesamarbejde eller som 0-9. klasse afdelinger.

Målsætninger

Forslagene skal understøtte følgende målsætninger:

Bedre og mere målrettede miljøer for de ældste elever, der kan styrke fagligheden og få færre til at vælge at skifte skole.

En mere blandet elevsammensætning, som i højere grad afspejler mangfoldigheden i byens befolkning på tværs af social og etnisk baggrund.

En mere robust klassedannelse og større forudsigelighed i overgange og klassesammenlægninger.

Målet er at få færre af de små klasser med under 20 elever. Det er ikke et mål at få flere store klasser med over 25 elever.
 

Beslutning træffes først med budgettet for 2021

Forslagene skal udarbejdes med henblik på at indgå i udvalgets budgetforslag for 2021. Den endelige beslutning om forslagene træffes i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2021, som finder sted i efteråret 2020.

I mellemtiden vil de faglige organisationer, byens lokaludvalg, forældreorganisationer samt forældre og medarbejdere på skoler, som er i spil, blive inddraget for at kvalificere løsningerne.

I maj-juni 2020 vil der være en høringsproces, hvor borgerne kan høre nærmere om løsningsforslagene og give deres input.

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S):

”Vi skal tænke os godt om, når vi bygger flotte, nye skoler. Det kan give god mening at indtænke dem i en struktur, hvor de samarbejder med de eksisterende naboskoler. Den nye skole skal gerne være med til at give et boost til hele lokalområdet og alle naboskolerne. Vi skal undgå, at de nye skoler dræner naboskolerne for elever, så skolerne i højere grad bliver samarbejdspartnere frem for konkurrenter.”

Gorm Gunnarsen, Enhedslisten, siger:

”Når Enhedslisten er med til at rejse debat om skolestruktur fire steder i byen, er det med forventningen om, at elever, forældre og personale på de nuværende skoler kan og vil pege på forslag, som er bedst for fremtidens københavnere. Selv om afsættet er begrænsede ressourcer, håber vi diskussionen bliver åben og vil lede til langsigtede forslag til forbedringer af det strukturelle grundlag for skolernes faglighed og trivsel.”

Klaus Mygind, SF, siger:

“For SF er det afgørende, at ændringer i skolestrukturen i København skal fremme, at alle skoler bliver bæredygtige organisationer mht. elevsammensætning, pædagogik, faglighed og økonomi. Strukturen skal fremme samarbejde mellem skolerne til gavn elevernes læring og trivsel.”

Niko Grünfeld, Alternativet, siger:

“Det er afgørende for Alternativet at kæmpe for verdens bedste folkeskole i hver eneste bydel i København. Det kræver konstruktivt samarbejde mellem mange parter, og jeg ser frem til en inkluderende proces, hvor alle parter bliver hørt og kan komme med forslag og input til de kommende politiske beslutninger”.

Jens-Kristian Lütken, Venstre, siger:

”Med en ny skolestruktur sikrer vi, at der også fremover er midler til at styrke fagligheden i den københavnske folkeskole. For Venstre er det afgørende, at vi bruger pengene på bedre undervisning fremfor halvtomme klasseværelser i udskolingen. Det er dog ikke kun et spørgsmål om at få folkeskolen til at køre længere på literen, for Venstre er det mindst lige så vigtig, at en ny struktur går hånd i hånd med en styrket kvalitet i forhold til faglighed og trivsel.”

Helle Bonnesen, Konservative, siger:

”København kan lære meget af privatskolerne. I årevis har de omfavnet de ældste klasser med stor succes, mens det har været folkeskolernes ømme tå. Vi skal sikre, at de mange gode takter fra de mindre og mellemste klasser i de københavnske folkeskoler også udbredes til udskolingen. Her kan den nye skolestruktur spille en vigtig rolle.”

Anna Hede, Dansk Folkeparti, siger:

“Når vi bygger nye skoler, er det en oplagt mulighed for at gentænke måden, hvorpå vi har struktureret vores skoler i dag. I Dansk Folkeparti ser vi frem til høringsprocessen og det endelig forslag fra forvaltningen, og vi håber på, at der kan findes en løsning, der styrker fagligheden i udskolingen, sikrer bedre ungemiljøer og åbner døren for etablering af flere profilskoler.”

Fakta om skoleklasser i København

  • Der må højest være 28 elever i en skoleklasse
  • Der er i gennemsnit 22,5 elever i klasserne i de københavnske folkeskoler
  • Hver femte (22 pct.) af 8. klasserne i København har 18 eller færre elever
  • Hver sjette (16 pct.) af alle skoleklasser i København har under 20 elever.