25. maj 2018

Tosprogede børn i København skal gå i skole med flere etnisk danske børn

Et politisk flertal har besluttet, at der skal laves en strategi for en mere blandet sammensætning i københavnske dagtilbud og skoler.

Mange tosprogede børn klarer sig desværre ikke lige så godt fagligt i folkeskolen som etnisk danske børn. Årsagen er oftest, at børnene vokser op i socialt udsatte familier, og så må skoler og daginstitutioner træde til med den støtte, som forældrene ikke kan give deres børn. Det kræver de rette ressourcer, og derfor er der også behov for at skabe en mere blandet sammensætning af børn i de københavnske institutioner og skoler. Et flertal af medlemmerne i børne- og ungdomsudvalget i København har bedt forvaltningen om at udarbejde et forslag til en langsigtet strategi for, hvordan man ændrer sammensætningen af børn og skaber skoler af endnu højere kvalitet til gavn  alle børn.   

Politikerne lægger samtidig vægt på, at løsningen ikke er at transportere børn rundt i byen for at nå målet om, at andelen af tosprogede børn i skoler og institutioner er ca. 1/3 del af alle børn.

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen siger:

“Formålet med at skabe en bedre integration af de tosprogede børn i vores skoler og institutioner er at give alle børn de bedste kort på hånden til deres fremtid. Tosprogede børn forlader i gennemsnit folkeskolen med alt for lave karakterer og er langt bagefter de etnisk danske børn. Det kræver skoler af endnu højere kvalitet, og at vi kan påvirke, hvilke skoler og institutioner, de tosprogede børn går i. Så vi kan tilbyde alle børn undervisning af samme høje faglige kvalitet.”

Forskning viser, at når andelen af tosprogede i folkeskolen er høj, så går det ud over fagligheden, blandt andet fordi forventningerne til tosprogede børn er for lave, og ofte mangler de rette kompetencer til at løfte dem.

Klaus Mygind, SF, siger:

“SF har i mange år arbejdet for, at alle folkeskoler fik en bæredygtig elevsammensætning socialt som sprogligt.  Vi ønsker, at alle grupper af børn og forældre mødes i folkeskolen. Der er de sidste sket væsentlige forbedringer, men der er brug for en langsigtet strategi. Det har et stort flertal nu besluttet at udarbejde.”

Tommy Petersen, Radikale, siger:

‘Forskning viser, at når vi er oppe over 40 procent med manglende danskkundskaber, så går det ud over fagligheden, og det kan ses på karaktererne, hvilket kvalitetsrapporten for den københavnske folkeskole bekræfter. Derfor er det nødvendigt, hvis vi tager børn og unges læring og fremtid alvorligt, at vi som kommune sørger for, at vi reelt har blandede skoler, så alle har lige muligheder for at skabe sig et godt liv.’

Jens-Kristian Lütken, Venstre, siger:

”Det er helt afgørende, at børn med tosproget baggrund møder danske værdier og det danske sprog så tidligt som muligt. Det gør man ikke i de skoler og institutioner, hvor der nærmest kun er børn med indvandrerbaggrund. Det vil vi ændre på, således at ingen børn bliver efterladt i parallelsamfund og uden de nødvendige forudsætninger for at kunne indgå i det danske samfund.”

Helle Bonnesen, Konservative siger:

”Det er dejligt at se, at Københavns Kommune kan blive inspireret af regeringens udspil. I København er antallet af tosprogede højere end resten af landet, så dette tiltag er virkelig vigtigt. En god start på livet skal være ethvert barns ret - også i København.”

København prioriterer ekstra ressourcer til både daginstitutioner og skoler med mange udsatte børn i bestræbelserne på at skabe lige muligheder for alle kommunens børn. Forslagsstillerne ønsker nu at tage endnu et vigtigt skridt for at skabe endnu mere chancelighed for alle børn.

København imødeser med interesse en politisk aftale fra Christiansborg om ‘ét Danmark uden parallelsamfund’, men ønsker allerede nu at sætte gang i arbejdet med at udvikle langsigtede modeller til at skabe større sammenhængskraft i de københavnske institutioner og skoler af hensyn til børnenes bedste.