En næsespray, der redder liv

25.02.2015
  • ""
En specialdesignet næsespray kan betyde forskellen på liv og død for misbrugere, der har fået overdosis

I kommunens sundhedsteam på Sundholm bliver stofbrugere, trænere, fængselspersonale og politi uddannet i at bruge næsesprayen.

Socialborgmester Jesper Christensen var forleden på besøg for at høre mere om næsesprayen. Han lærte også selv at bruge den, og han var imponeret over, hvor let det var.

”Jeg er rigtigt glad for, at det er lykkedes Sundhedsteam at nå så bredt ud og træne så mange i at bruge det her udstyr. Det betyder, at vi kan forhindre nogle af de mange overdoser, der rammer misbrugere. Både de livsfarlige og de mindre ulykker, der risikerer at give livsvarige hjerneskader.

Uddannelsen i brug af næsespray er en del af projektet Red Liv. Projektet begyndte i 2013 i København, Århus og Odense og Glostrup. Det løber frem til juni 2015. Formålet er at lære misbrugere og personer med kontakt til stofbrugere at behandle forgiftninger og skadevirkninger som følge af overdoser. Stoffet, der bliver brugt i sprayen, hedder Naloxon. Det virker mod såkaldte opioider – dvs. heroin, metadon, ketogan o.lign.