Borgmester vil skabe bedre trivsel for københavnske skoleelever

18.02.2019
  • Jesper Christensen taler med skolebørn i en skolegård
Mere feedback, færre karakterer og undervisning om mobning skal give de københavnske elever i folkeskolen bedre trivsel.

Sådan lyder nogle af tiltagene i nyt udspil fra børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S): ”Vi må ikke glemme elevernes trivsel i jagten på bedre faglige resultater.” 

Flere børn føler sig pressede og trives ikke i skolen. Særligt pigerne i de ældste klasser har fået det sværere, viser forskningen. 

Derfor vil børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) med et nyt udspil skabe bedre rammer for elevernes trivsel og større lyst til at gå i skole. Udspillet indeholder en række forslag og anbefalinger både til de københavnske skoler og til politikerne på Christiansborg. 

”Børn, der trives godt med deres kammerater, lærer bedre. Høj trivsel går hånd i hånd med gode faglige resultater. Folkeskolerne i København har forbedret de faglige resultater de senere år. Det er glædeligt. Og den indsats slækker vi ikke på. Mit udspil skal sikre, at vi ikke kun fokuserer på indholdet i undervisningen, men også har et skarpt blik på elevernes trivsel,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S). 

Styrket indsats mod mobning 

Han foreslår bl.a., at alle klasser i de københavnske skoler gennemfører forløb, og at eleverne inddrages i arbejdet mod mobning. Det er allerede et lovkrav for alle skoler at have en strategi imod mobning, men Jesper Christensen vil gerne gå et skridt videre og sikre, at alle klasser arbejder aktivt med skolens anti-mobbestrategi for at begrænse problemet til et minimum. 

”Det er ikke nok, at skolerne har en fin mobbepolitik på et stykke papir og på skolens hjemmeside. Det skal også leve i klasseværelserne. Vi skal sørge for, at alle skoler bruger nogle af de gode undervisningsforløb, vi har om at undgå mobning,” siger Jesper Christensen. 

Nogle af de københavnske skoler bruger i dag undervisningsforløb om mobning, som blandt andet er udarbejdet i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Mary Fonden. 

Mere feedback og færre karakterer 

Samtidig anbefaler borgmesteren, at skolerne skruer ned for antallet af karakterer til eleverne, og at der løbende bliver holdt feedback-samtaler med eleverne om deres trivsel og udvikling. Det sidstnævnte tiltag sker bl.a. med inspiration fra Strandvejsskolen på Østerbro, hvor både elever og lærere på skolen har været enormt glade for den type samtaler. Eleverne giver udtryk for, at det giver en meget større ro i hverdagen, når de har mulighed for at tale med en lærer om, hvad der optager dem og få uddybet, hvorfor de har fået netop den karakter for fx en dansk stil. 

Elever, der deltager aktivt i fællesskabet og yder noget for hinanden, bliver gladere for at gå i skole. Derfor vil Jesper Christensen styrke elevinddragelsen både i undervisningen og i elevrådsarbejdet på de københavnske folkeskoler. 

København er en del af alliancen ”Flere i folkeskole” med Danske Skoleelever, Aarhus, Aalborg, Odense og senest er KL, Esbjerg og Randers også med i alliancen. 

Formand for Danske Skoleelever Sarah Gruszow Bærentzen bakker forslaget op: ”Det er rigtig vigtigt, at man sætter fokus på elevernes trivsel, og her tror vi på, at øget elevinddragelse er afgørende. For det er netop os elever, der ved, hvor skoen trykker. Når man som elev bliver inddraget, så bliver skoledagen mere motiverende, og man får lyst til at engagere sig. Inddragelse og trivsel hænger altså sammen. Derfor er vi også rigtig glade for, at man i Københavns Kommune har sat trivsel og elevinddragelse på dagsordenen.” 

Afskaf ”ikke uddannelsesparat” 

Samtidig retter børne- og ungdomsborgmesteren en appel til politikerne på Christiansborg om at ændre indholdet af den såkaldte Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) af eleverne i 8. og 9. klasse. I stedet for at være et stempel i panden på eleven om at være ”parat” eller ”ikke parat” bør UPV’en ifølge borgmesteren droppe konklusionen, men i stedet være et udviklingsværktøj for eleven, lærerne og forældrene.

I disse år tales der meget om, at nutidens børn og unge føler sig pressede og stressede, fordi de er udsat for en præstations- og perfekthedskultur i en helt anden grad end tidligere generationer. Flere undersøgelser og data understøtter elevernes oplevelser. 

”Der kan være mange forskellige grunde til, at elever føler sig pressede. Nogle peger på sociale medier, andre på nye opdragelsesmønstre og det stigende uddannelsespres. Vi skal under alle omstændigheder se indad på vores folkeskoler for at blive klogere på, hvad vi kan gøre for at modvirke tendensen til den stigende mistrivsel hos eleverne særligt i de ældste klasser,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S). 

Københavns egne tal viser, at det især er i de ældste klasser, at flere elever mistrives, føler sig ensomme og har højere fravær, og det er især pigerne, der oplever udfordringer. Men det er vigtigt at sætte tidligt, så indsatsen skal også omfatte de yngre elever. 

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) vil have direkte opfølgning på tiltagene i de københavnske folkeskolers kvalitetsrapporter. Så politikerne har et kvalificeret grundlag for at følge med i skolernes arbejde med feedback til eleverne, trivselssamtaler, digital dannelse, elevernes brug af mobiltelefoner i skoletiden og elevinddragelse. Kvalitetsrapporterne er skolernes rapportering på de politiske mål og resultater og udkommer hvert andet år. 

Jesper Christensen lægger nu sine forslag frem for Børne- og Ungdomsudvalget. 

Forslag til at styrke trivslen i de københavnske skoler 

  • Nultolerance over for mobning. Det er et lovkrav, at alle skoler har en anti-mobbestrategi. Men i København skal alle skoler arbejde mod, at alle elever deltager i forløb om anti-mobning. I skolens kvalitetsrapport skal det angives hvordan skolen har arbejdet med forløb om mobning. 
  • Skoler og lærere i København anbefales, at skue ned for brug af løbende karakterer og op for feedback. Der bør altid gives mundtligt feedback til eleverne, når de får karakterer. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolen har arbejdet med styrket feedback. 
  • Alle skoler opfordres til at indføre samtaler med eleverne om deres trivsel og udvikling. I første omgang er de ældste elever i udskolingen første prioritet. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, i hvordan skolerne arbejder med eleverne om deres trivsel og udvikling. 
  • Alle skoler i København skal arbejde med skolens brug af mobiltelefoner og digitale hjælpemidler i undervisning, samt med digital dannelse af eleverne. Skolerne skal tage stilling til hvornår digitale hjælpemidler bruges aktivt i undervisningen, og hvornår det er støj til skade for læring og fordybelse, samt hvordan man med brug af mobiltelefon tager hensyn til de sociale fællesskaber. På skolerne besluttes principperne af skolebestyrelsen og skoleledelsen med inddragelse af lærere og elever. 
  • Styrket inddragelse af eleverne i undervisningen og i udviklingen af skolerne. Københavns Kommune har fællesprojekt på vej med Danske Skoleelever og Københavns Fælleselevråd for at styrke elevinddragelsen på de københavnske skoler. Hver skole skal rapportere på elevinddragelse og elevrådets virke i skolens kvalitetsrapport. 

Anbefalinger til Christiansborg 

  • Uddannelsesparathedsvurderinger (UPV) stresser skoleeleverne i de ældste klasser. Derfor anbefales det, at uddannelsesvejledningen styrkes og mærkatet ”ikke-uddannelsesparat” afskaffes, så UPV bliver et udviklingsværktøj i stedet for en stempling af eleven. 
  • Det anbefales, at de nationale test i 2. og 3. klasse afskaffes.

Kontakt

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen, via pressetelefon 29 45 40 73 
Formand for Danske Skoleelever Sarah Gruszow Bærentzen, 60 40 20 00