Alkohol & Samfund lancerer oplysnings-kampagne om alkohol

12.01.2016
  • ""
Københavns Kommune bakker op om kampagne, der skal oplyse om kommunens tilbud til alkoholmisbrugere.

Alt for mange københavnere har et misbrug af alkohol. Rigtigt mange af dem vil også meget gerne have hjælp til at skære ned på forbruget af alkohol. Derfor har Alkohol & Samfund lanceret en kampagne for at gøre opmærksom på kommunens mange tilbud til borgere, der gerne vil have hjælp.

Det anslås, at 50.000 københavnere har et svært alkoholmisbrug, mens kommunen kun havde 1600 borgere i behandling sidste år. 

Den igangværende misbrugsomlægning i København vil gøre det lettere at komme i behandling. Der bliver fremover ét centralt telefonnummer at henvende sig på, hvis man vil have hjælp til behandling, og der kommer mulighed for straksbehandling. 

I forbindelse med Alkohol & Samfunds kampagne er der i dag stillet en væg op på Hovedbanegården, hvor man kan sætte et klistermærke eller tage en selfie og dele den på Facebook for at være med til at give respekt til de mennesker, der tackler deres alkoholmisbrug. 

Københavns Kommune støtter op om kampagnen, og socialborgmester Jesper Christensen var i går aftes i TV2 Lorry for at udtrykke opbakning til sagen.

Du kan finde klippet her.