Om Jesper

Læs mere om Jespers personlige og professionelle baggrund

Jeg er født i 1962 i Tingbjerg, hvor jeg har boet frem til 2018. Her har jeg haft min daglige gang hele min barndom. Jeg har spist mine madpakker og leget med vennerne i frikvartererne på den tidligere Gavlhus Skole. Først da jeg kom på Efterslægtens Gymnasium, fik jeg min daglige gang uden for Tingbjerg. Tingbjerg har på godt og ondt været fundamentet for mit politiske livssyn. Jeg har altid holdt af Tingbjerg, fordi der er et stærkt fællesskab, hvor folk kender og passer på hinanden. Men det er også et kvarter, hvor der bor mange mennesker med alvorlige problemer.

Jeg blev valgt ind i Borgerrepræsentationen første gang i 2001, i de sidste måneder af 2013 var jeg børne- og ungdomsborgmester første gang. Fra 2014 til 2018 var jeg socialborgmester. Nu er jeg tilbage i Børne- og Ungdomsforvaltningen, hvor jeg har fokus på, at skabe de bedste forudsætninger for byens børn og unge. Det er min ambition, at folkeskolen skal være alle forældres foretrukne valg, simpelthen fordi folkeskolen som ingen anden kan skabe et stærkt fællesskab. I folkeskolen mødes vi, og lærer hinanden at kende på tværs af sociale, økonomiske og etniske skel.

Tidligere har jeg blandt arbejdet for Socialdemokratiet på Københavns Rådhus og som regnskabschef i Socialt Boligbyggeris Ungdomsklubber. Jeg var med til at etablere en af Danmarks første lokale tv-stationer – selvfølgelig i Tingbjerg, Udsendelserne blev produceret af børn og unge i området. Jeg har også arbejdet på Tingbjerg Fritidscenter som uuddannet klubpædagog. 

 

Artikler om mig

Jeg er den eneste borgmester i København, der er opvokset i København. Det har jeg talt med EUROMAN om her

Jeg har boet i alment boligbyggeri hele mit liv. Det har Fagblaget Boligen interviewet mig om her